"Det er ganske vist"

Det første projekt, Veteranerne gav sig i kast med, var at skabe en forestilling om H. C. Andersen.

Resultatet er blevet cabareten "Det er ganske vist" - en musikalsk fortælling med tekster af og om H. C. Andersen. Forestillingen varer ca. 1 time og 10 min. uden pause.

Cabareten er nu (maj 2024) vist en del gange i såvel Visens Venner som i andre organisationer eksempelvis i afdelinger af ÆldreSagen (se kalender), og der kommer stadig forespørgsler om fremføring.


Se anmeldelser fra fremføringerne.

Se også billeder.


Teaterfestival

I dagene 29. - 31. oktober 2021 havde vi den fornøjelse at deltage i en teaterfestival i Haarby på Fyn arrangeret af DATS (Dansk Amatør Teater og Scenekunst).


Læs mere om festivalen på DATS' Rampelyset.

"Lise"

ViseVeteranernes  nye cabaret "Lise" får premiere under DATS Teaterfestival i Ryslinge i dagene 4. - 6. oktober 2024.


Cabaret'en bygger på Lise Nørgaards liv og ikke mindst den lange epoke, hun levede i. Lise blev født under første verdenskrig og levede dermed under to verdenskrige - og to pandemier.


Et utal af forandringer fandt sted i løbet af hendes næsten 106-årige liv. Forandringer og hændelser, som har haft indvirkning på tilværelsen for os alle, men som vi mere eller mindre nu tager for givet.

Cabaret’en indeholder en række markante tekster, viser og sange – ikke dækkende, men illustrerende for en del af periodens milepæle.

 

Forestillingen varer ca. 60 minutter.


Book nu - ring til Erik på 2162 5194.